Vores fundament
Gelsted Skole er er en del af Gelsted Børneunivers, som ud over skolen består af et børnehus med vuggestue og børnehave samt skolens SFO. Pædagogerne i SFO’en har timer både i børnehuset og i skolen, og de fungerer på den måde som kendte trygge voksne i skift og overgange for såvel børn som forældre. På Gelsted Skole er vi bevidste om, at vi er en del af lokalområdet ved Gelsted by, hvorfor vi samarbejder med lokale institutioner, virksomheder og fritidsområdet, som vi deler nogle af vores faciliteter med.
Vi er ambitiøse i uddannelses- og dannelsesaspektet. Eleverne skal hjælpes i deres udvikling til at være nysgerrige og have en grundlæggende tro på, at de både lokalt og globalt kan mestre udfordringerne i deres liv, så de kan vokse mod at blive livsduelige verdensborgere, der kan begå sig i forskellige situationer og fællesskaber.
Fællesskaber er et nøgleord på Gelsted Skole. På trods af at vi voksne er forskellige dygtige professionelle, så har vi et fælles syn på, at eleverne på Gelsted Skole udvikler sig og lærer bedst, når de er i trivsel. Vi tror på, at denne trivsel kommer af at være i anerkendende fællesskaber med andre elever samt ansvarlige og engagerede pædagoger og lærere, og derfor har vi indført mange initiativer i denne retning. Her kan eksempelvis nævnes trivselslektioner i alle klasser, legepatruljer, fælles ugentlige morgensamlinger for hele skolen, elevråd og undervisningsmiljørepræsentanter, emneuger med opdelte hold på tværs af klasser samt venskabsklasser, hvor eleverne lærer, leger og tager på ture sammen.
I løbet af skoletiden er der en masse viden og færdigheder, som eleverne skal tilegne sig. Mindst lige så vigtigt er det at udvikle elevernes kompetencer til at bringe denne viden og disse færdigheder i spil på rette tidspunkt i rette situation. Vi har derfor fokus på det 21. århundredes kompetencer, så eleverne lærer at være kreative og opfindsomme, at være åbne og samarbejdende, at tænke kritisk og tage stilling samt at kunne kommunikere, lytte og udtrykke sig.
Lektionerne varetages i meget høj grad af linjefagsuddannede lærere, ligesom skolen også har lærere og pædagoger, der varetager specialpædagogiske eller specialfaglige funktioner.
De nationale test fra de senere år viser, at Gelsted Skole klarer sig godt i dansk og matematik og på trivselsområdet, hvor klasserne for det meste ligger omkring gennemsnittet eller lidt over. Målsætningen er at opretholde ovennævnte resultater. Arbejdet drejer sig dog altid om den enkelte elevs progression og nærmeste udviklingsskridt uanset elevens niveau.
Elevfraværet er fortsat højere end før Corona, hvilket vi har fokus på. Eksempelvis kontakter vi altid forældre til elever, der ikke er kommet i skole, hvor vi ikke har fået besked fra forældrene.
Vores udviklingspunkter
Et udviklingspunkt er et fokusområde, som vi ønsker at fastholde eller (videre)udvikle. Vi vil i skoleåret 2025-2026 arbejde med udviklingspunkter for at understøtte skolens videre udvikling. De udfoldes nedenfor:
Bevægelse | ||
Relevans | Handlinger | Forandring |
Bevægelse i undervisningen og aktive frikvarterer er meget relevant for elevernes trivsel, motorik, sundhed og evne til at indlære. Vi tror på, at skolens fokus på bevægelse giver eleverne en mere varieret skoledag. Vi oplever, at eleverne bliver gladere af at bevæge sig. ”Et liv i bevægelse” er Gelsted Skoles profilbeskrivelse. Den kommunale vision og pejlemærket ”Skolen i bevægelse”.
| Vi vil tage flere initiativer til aktiviteter, der kan understøtte, at eleverne bevæger sig. Bevægelse er et gennemgående tema på personalets møder. Der er aftalt den målsætning, at der dagligt er bevægelse i undervisningen i alle klasser. Skolen er ved at uddanne en bevægelsesvejleder, som giver input til metoder og faglig sparring til kolleger. Skolen deltager i pilotprojektet ”Motorik i indskolingen” sammen med Dansk Skoleidræt. Vi har samarbejde med de lokale idrætsforeninger og bakker op om, at eleverne går i fritidstilbud.
| Vi ønsker i endnu højere grad at se glade elever, der bevæger sig og er aktive i undervisningen. På skolens område laves faste poster ude og inde som elever og lærere kan bruge til leg og undervisning. På skolens område laves flere forskellige typer arealer, der indbyder til forskellige slags aktiviteter i frikvartererne og i undervisningen. Medarbejdere bliver i højere grad inspirerede og motiverede til at arbejde med motorik og bevægelse i undervisningen. Gode fællesskaber i fritiden giver en afsmittende effekt på elevens lyst til at deltage i skolens fællesskaber.
|
| Design | ||
| Relevans | Handlinger | Forandring |
Elevernes arbejde med designprocesser er relevant, da det er med til at opøve elevernes kompetencer beskrevet som det 21. århundredes kompetencer.
Design handler for os om at give eleverne forståelse og evner for processer i arbejdet med innovation, entreprenørskab og teknologiforståelse.
Designprocesser er med til at gøre undervisningen varieret.
Den kommunale vision og pejlemærket ”En verdensborger fra Middelfart”.
| Vi vil i højere grad lave pro-jektforløb med udgangspunkt i designcirklen, hvor eleverne arbejder undersøgende og idéskabende med realistiske problemstillinger.
Vi vil fortsat lave designfor-løb, hvor eleverne kreativt kombinerer klassiske håndværksmæssige teknikker med teknologier i vores UniLab.
Vi har indgået aftale om et treårigt internationalt projekt om teknologiforståelse på mellemtrinnet, der vil udvikle vores arbejde på området.
Vi renoverer skolens designlokaler, så de i højere grad matcher behovet for at kunne kombinere forskellige værksteders arbejdsmetoder og håndværksmæssige færdigheder. Vi vil forsøge at prioritere udviklingen og vedligeholdelsen af skolens UniLab, så det i endnu højere grad bliver en del af designundervisningen.
| Vi ser gerne flere børn, der tager initiativ og er i stand til at arbejde innovativt.
Vi oplever, at eleverne i højere grad kan fremstille produkter og løsninger på baggrund af undersøgelser og afprøvninger.
Vores mål er, at børnene kan løse opgaver og problemstillinger på mange forskellige måder, og at de kan vælge og anvende forskellige arbejdsmetoder og håndværksmæssige færdigheder.
Vi oplever, at eleverne i højere grad kan fremlægge deres produkt, reflektere over deres arbejdsproces og argumentere for deres valg af løsninger.
Vi ønsker at udarbejde en lokal læseplan for teknologiforståelse på skolen og se flere elever, der kan arbejde selvstændigt med forskellige teknologier.
Eleverne skal opleve glæde og stolthed over deres fremstillede produkter, hvorfor der altid skal være fokus på både proces og resultat. |
| Aktive uderum | ||
| Relevans | Handlinger | Forandring |
Aktive uderum appellerer til udeundervisning, bevægelse og aktive frikvarterer.
Læringshaver og områder med vild natur, hvor eleverne i børnehøjde lærer om bæredygtighed og biodiversitet.
Den kommunale vision og pejlemærket ”Bæredygtighed som fundament”. | Vi vil implementere flere tiltag fra vores professionelt udarbejdede masterplan over skolens udeområder.
Aktive uderum og læringshaver er i perioder et tema på personalets møder.
Vi vil lave fagdage for eleverne på alle årgange, hvor de er med til at anlægge og udbygge aktive uderum og læringshaver.
Vi vil lade eleverne være med til at opbygge og vedligeholde de aktive uderum og læringshaver for at etablere medejerskab.
Vi vil skabe mulighed for udeundervisning ved at indkøbe udstyr, der appellerer til udendørsaktiviteter.
Der bruges resurser på at vedligeholde og opgradere uderummene. | Vi ønsker at se flere klasser, der arbejder aktivt med fagene i vores uderum og læ-ringshaver.
Vi ser gerne endnu flere elever, der i frikvartererne leger og er aktive i udeområderne og læringshaverne.
Vi oplever, at eleverne i højere grad selv tager initiativ til at bruge uderummene og læringshaverne.
Det opleves, at det italesættes blandt eleverne, at de selv kan være med til at gøre en forskel lokalt og globalt.
|
Dato: 23. april 2025
Skoleleders navn: Jens Lyndorff Hovmøller