Antimobbestrategi | Gelsted Skole

I Gelsted Børneunivers har vi en antimobbestrategi:

FORMÅL
Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Vi vil arbejde målrettet for, at alle trives på Gelsted skole og i Gelsted skoles SFO.
Gelsted Skole har formuleret en tydelig positiv trivselsramme i skolens vision, som har udgangspunkt i Middelfart Kommunes Vision ”Fra Middelfartbarn til verdensborger” samt i skolens værdigrundlag.
Vi vil ikke acceptere mobning i Gelsted Børneunivers. Derfor vil vi arbejde forebyggende med at skabe stærke sociale børnegrupper, hvor mobningen har svært ved at opstå. Når mobningen alligevel opstår, vil vi håndtere problemet professionelt, indtil mobningen ikke længere findes i børnegruppen. Antimobbestrategien er udarbejdet med inspiration og hjælp fra DCUM.

BEGREBER
Hvad forstår vi ved trivsel?
På Gelsted Skole har vi valgt fire overordnede fokusområder som pejlemærker for en god skole.

A L F A (overordnet uddrag)
Anerkendelse: betyder respekt og åbenhed for forskellige opfattelser og holdninger.
Læring: Det er vigtigt, at alle parter på Gelsted Skole bidrager til at støtte op om elevernes læring, så der opnås den bedste forudsætning for en succesrig udvikling både fagligt og menneskeligt.
Fællesskab: Det er vigtigt, at alle parter på Gelsted Skole føler sig som en del af fællesskabet og samtidig gør sit bedste for at styrke dette. Derigennem bidrages til en tryg, god og lærerig skoledag.
Ansvarlighed: Det er vigtigt, at alle parter på skolen gør sit bedste og tager ansvar, så vi sammen bidrager til et godt og lærerigt miljø og samlingssted for eleverne.

Ved trivsel forstår vi:
•    Tryghed og tillid
•    Medindflydelse
•    Godt undervisningsmiljø
•    Gode relationer mellem børn og voksne
•    God kommunikation på alle niveauer
Vi oplever trivsel, når:
•    Vi møder hinanden positivt
•    Vi har rum og mulighed for udvikling
•    Alle børn og voksne er glade
•    Samarbejdet og samværet fungerer
Det er lykkedes, når:
•    Der er relationer for alle
•    Man oplever tryghed og glæde
•    Der er positiv omgangstone

Hvad forstår vi ved mobning?
Mobning er et socialt fænomen, hvor der sker en fordrejning af de sociale normer og relationer i negativ og ekskluderende retning. Mobning indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/de, der mobber og den, der bliver mobbet, så den, der bliver mobbet, mister status. Mobning kan udføres af én person eller af en gruppe. Mobning kan have verbal, social, fysisk, materiel, elektronisk og virtuel karakter og kan foregå både direkte og indirekte. Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt eller systematisk og over længere tid udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som opfattes som sårende eller nedværdigende. Dette gælder såvel analogt som digitalt.
Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt. Det er vigtigt at være opmærksom på denne spændvidde uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Som voksen skal man anerkende et barns oplevelse og følelser.

Digital mobning er mobning, der foregår via mobiltelefoner eller computere. Det kan f.eks. være mobbende beskeder via sms/ mms, Snapchat, Facebook og Instagram eller spredning af private billeder og film på samme platforme. Der er typisk flydende roller i den digitale mobning, da det ikke altid er lige nemt at dele børnene op i ’mobber’ og ’mobbeoffer’, og det kan ofte være svært at finde hoved og hale i konflikterne. For det første skaber muligheden for anonymitet en væsentlig usikkerhed – ofrene ved ikke, hvor mange eller hvem der har været med til at skrive beskeden eller dele billedet. For det andet kan børnene ikke slippe væk fra mobningen, fordi det foregår på deres telefoner, som de bruger det meste af dagen. Selv hvis de forsøger at slippe for det ved at slukke telefonen, kommer beskederne, så snart den tændes – mobningen kan altså foregå 24 timer i døgnet. For det tredje er eksponeringen problematisk – mobbeofrene ved ikke, hvor mange der har set krænkende kommentarer eller billeder, da det hele ligger på nettet i det offentlige rum som digitale fodspor, man ikke selv kan slette igen.

Eventuelle signaler fra elever, der kræver opmærksomhed:
● Bliver passiv, trækker sig ud af fællesskabet
● Går for sig selv og er alene i frikvartererne, uden venner
● Søger megen voksenkontakt
● Går tilbage i udviklingstrin
● Udviser lavt selvværd
● Kommer let ud af balance, bliver opfarende eller indelukket
● Kommer for sent eller udebliver fra undervisningen
● Mister eller får ødelagt ting, tøj o. lign.
● Er bange for at gå i skole

Hvad forstår vi ved konflikter?
Konflikt: En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to eller flere personer eller grupper. En konflikt kan både være fysisk eller psykisk, og den kan være holdningsbaseret eller værdibaseret. I modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede generelt lige.

Drilleri: Har karakterer af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller være et forsøg på at skabe kontakt.

Generende drillerier: En gråzone mellem drilleri og mobning. Når drillerierne mister karakterer af tilfældighed, og magtbalancen mellem parterne langsomt bliver forrykket. Et vigtigt varsel om mobning.

Enkelte episoder: Ubehagelige oplevelser som verbale angreb og fysisk aggression er ikke identisk med mobning. Det er enkeltstående episoder, men det kan udvikle sig til mobning.

STATUS
Kender vi omfanget af mobning på vores skole?
Mobning eller tilløb til mobning kan fra tid til anden opstå overalt, hvor mennesker mødes.
Vi har gennem årene ikke haft mange sager på Gelsted Skole.
Den nationale trivselsmåling for skoleåret 22/23 viser, at andelen af elever på skolen med den højest trivsel ligger på 93 %. Middelfart kommunegennemsnit ligger på 86,1 %, og landsgennemsnittet ligger på 87,5 %.

Hvis ja: Hvad er status?
Vi reagerer, når vi erfarer mobning eller tilløb til mobning.
Vi forholder os både afdelingsvis og klassevis til elevernes trivsel og til mobning, hvilket er en kontinuerlig opgave for personalet.

Hvis nej: Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole? Trivsel/mobning er altid personalets fokus.
Ved både nationale trivselsmålinger og opfølgning herpå samt i den enkelte klasses ugentlige trivselstimer.
Ved et aktivt og opsøgende skole-hjem-samarbejde.

FOREBYGGELSE
Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning og digital mobning?
Trygge frikvarterer:
•    Skolens fælles målsætning er at arbejde med trivsel med fokus på at have gode relationer.
•    Vi arbejder målrettet med at øge elever og medarbejderes trivsel på grundlag af pejlemærkerne for god skole.
•    Vi giver tilbud om aktiviteter af såvel fysisk som social karakter.
•    Synlige og konfronterende voksne er til stede i alle frikvarterer. Situationer formidles videre.
•    Der oprettes legegrupper og legepatruljer.
Relationer i klassen/fritid:
•    I samarbejde med eleverne formuleres et skriftligt regelsæt for klassens trivsel, som er synligt i klassen.
•    Der arbejdes med sociale færdigheder i bl.a. den ugentlige trivselslektion med opmærksomhed på fællesskab, venskab og tolerance.
•    Der afholdes børnemøder/klassemøder.
•    Der arbejdes med aktiviteter, hvor eleverne kommer i fysisk berøring med hinanden.
Fælles aktiviteter:
•    Skolen holder ”skolernes trivselsdag”
•    Alle klasser er venskabsklasse med anden klasse på skolen (0.3.6. – 1.4. – 2.5. klasse)
•    Når der opstår problemer, er der fælles aftalte indsatser og handlinger af lærere og pædagoger.
•    Der er fælles morgensamling for hele skolen hver fredag.
•    Der er faste uger i løbet af skoleåret, hvor alle eleverne på tværs af alle årgange blandes i hold.
AKT:
•    AKT tilbyder individuelle møder, klasse- og afdelingsmøder til både børn og voksne.
•    AKT kan iværksætte lege/øvelser i forhold til at øve sociale færdigheder (efter henvendelse fra pædagog-eller lærerteam).
Alle voksne der arbejder i tilknytning til eleverne:
•    Der er et fælles regelsæt, som bliver håndhævet af alle.
•    Der er samarbejde mellem SFO og skole.
•    Klasseteamene samarbejder om den enkelte elevs sociale trivsel med udgangspunkt i målsætningen for klassens sociale udvikling.
•    Klasseteamene samarbejder med forældrene ved nødvendig kontinuerlig kontakt samt ved skole-hjem-samtaler og forældremøder.
•    Der foretages 2 årlige TOPI-vurderinger (vurderinger af elevernes trivsel af klasseteamet).
SSP kommer forebyggende på skolen i 0. klasse og 3. klasse:
•    0.klasse - Fra børnehavebarn til skoleelev - Oplæg på forældremødet (30 min).
SSP introduceres med det formål at give forældrene kendskab til den generelle forebyggelse af risikoadfærd i Middelfart Kommune samt få kendskab til samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi.
Forældrene forberedes på de udfordringer, der kan opstå gennem skolelivet og præsenteres for Forældrefiduser - et forældrenetværkskoncept. Der formidles viden om børn og sociale medier, og emnet debatteres.
•    3. klasse - Sociale Medier - 2 moduler + 1,5 times forældremøde.
Klasserne besøges enkeltvist og deltager i oplæg med fokus på elevernes digitale dannelse, herunder:
o    Introduktion til internettet (inkl. gaming) - positive/negative facetter
o    Mobning/sprog på nettet, kriminalitet, internetfællesskaber, billeddeling
o    Aldersgrænser, god opførsel og sikkerhed i cyberspace
o    Social pejling på klassens net vaner og digitale fremfærd
Der afholdes et tilsvarende forældremøde, hvor det indledningsvis afklares, hvordan børn og unge mennesker bruger og begår sig på internettet i dag - herunder også hvilke faldgruber deres børn kan risikere at møde. Indføring i apps, lovgivning, aldersgrænser, gaming mv.
Afslutningsvis fremlægges resultaterne fra klassens sociale pejling, herefter dialog herom samt henvisninger til mere information, råd og vejledning.
•    På mellemtrinnet kan SSP inddrages ift. yderligere oplæg og samarbejde om sociale medier.
SFO:
•    SFO henter børnene på skolen efter sidste lektion, og der sker en overlevering mellem personale fra skole og SFO, hvis der er aktuelle problemstillinger.
•    Der er hver dag fokus på at have en personlig kontakt til alle børnene.
•    Der er fokus på de gode relationer imellem børnene, og at de voksne understøtter disse.
•    Børnenes trivsel er fast punkt på ugentlige teammøder.
•    Vi arbejder til stadighed med Maryfondens materiale ”Fri for mobberi”.

Hvad er elevernes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin
Vi forventer, at eleverne behandler hinanden ordentligt.
Derfor skal vi arbejde for, at eleverne ved, hvad de skal gøre, når de ser/oplever mobning.
Vores pædagogik bygger på ansvarlighed – at alle elever er ansvarlige og på den måde knyttet til at støtte /hjælpe en anden/nogle andre.

Hvad er forældrenes rolle? – Evt. fordelt på årgange eller trin
    Elevernes trivsel er alles ansvar:
•    Derfor forventes det, at forældre møder op til alle slags arrangementer:
o    Forældremøder
o    Sociale arrangementer
o    Samtaler mellem skole og hjem
På den måde fremmes elevernes bevidsthed om den brede enighed mellem alle parter om det gode fællesskab.
•    Forældre taler positivt om andre børn, forældre og lærere/pædagoger, når deres børn hører på det.
•    Der skal være en åben og direkte indbyrdes dialog mellem forældre - også ved mindre problematikker. Derved skabes grundlag for løsning af større konflikter.
•    Forældre kontakter kontaktlæreren/-pædagogen, hvis de er vidende om noget, som kan påvirke deres egne eller andre børns trivsel.
•    Det er både skolens og forældrenes ansvar at holde øje med og tage sig af digital mobning.
•    Forældre skal reagere, hvis de er vidende om mobning af egne børn eller deres børns kammerater.

Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressource personer (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde?
AKT:
•    AKT kan inviteres til teammøde eller afdelingsmøde, hvis man i klasseteamet har bekymringer for en elev eller klassens trivsel.
•    AKT kan give supervision af kolleger.
•    AKT kan give råd og vejledning.
•    AKT kan deltage i samarbejdet med forældre.
•    AKT kan deltage i støtteforløb omkring konkrete elever i den enkelte klasse.
Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?
Samtale:
•    Der afholdes jævnlige elevsamtaler efter behov.
•    Der er en trivselslektion i alle klasser 1 gang om ugen.
•    Vi skal være aktivt lyttende og lydhøre voksne.
•    I dialogen med forældrene.
Opmærksomme voksne:
•    Der kan være elever, som isolerer sig i ikke-lærerstyrede aktiviteter.
•    Der kan observeres en ændring af adfærd.
•    Når elever henvender sig om drillerier, konflikter eller mobning.
•    Eleverne skal altid tages alvorligt.
Større undersøgelser og målinger:
•    Nationale trivselsmålinger
•    UPV

INDGRIBEN
Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever?
I undervisningsmiljølovens §1c fastsættes, at skolen har handlepligter ved mobning eller lignende. Det betyder, at skolen skal handle på mobning, digital mobning samt generende drillerier og konflikter, der ligger i et gråzoneområde, og som eventuelt kan udvikle sig til mobning. Ligeledes skal personalet til hver en tid tage et barns oplevelse og følelse af mobning eller lignende alvorligt.
Det er i dette arbejde væsentligt at få vurderet om der er tale om mobning eller lignende, og dermed om handlepligterne skal træde i kraft. Når man skal undersøge, om der er tale om mobning eller lignende kan følgende muligheder tages i brug: Henvendelser, observationer, data fra trivselsmålinger, interview af elever eller forældre, trivselstime med kontaktlærer (ligger fast i skemaet i hver klasse), elevsamtaler, skole-hjem-samtaler, fraværsregistrering, TOPI-vurderinger, klasse- el. skoleskift, undervisningsmiljø vurdering m.v.
Skolen afdækker en evt. situation i samarbejde med forældre. Hvis det vurderes, at der er tale om mobning eller lignende, udarbejdes en handleplan indenfor 10 arbejdsdage.

Hvad gør vi helt konkret, når mobning eller digital mobning er konstateret?
Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal indsatsen rettes både mod de enkelte elever og de fællesskaber, som eleverne er en del af, for at ændre uhensigtsmæssige dynamikker. Det kan være nødvendigt at indsætte midlertidige foranstaltninger, indtil der er udarbejdet en handleplan.

Klasseteamet drøfter situationen og udarbejder en handlingsplan for hvilke tiltag, der skal sættes i værk med udgangspunkt i antimobbestrategien.
Der samarbejdes med forældrene under hele forløbet.
Ledelsen medinddrages og orienteres løbende.

    For klasseteamet?
    Teamet skal aftale følgende:
    •    Hvem tager sig af mobbeofferet?
    •    Hvem tager sig af mobberen?
    •    Hvem kontakter forældrene?
    •    Hvem orienterer ledelsen?
    •    Tiltag i skole/SFO
    Der overvejes, hvordan AKT og ledelse inddrages (hvis de ikke allerede er blevet det tidligere i forløbet).

    For de direkte involverede?
    En lærer/pædagog fra klasseteamet tager undersøgende samtaler med de elever, der har mobbet og bliver mobbet. Personalegruppen orienteres.
    Der laves fremadrettede aftaler med de involverede og deres forældre. For at kunne fastholde og arbejde med aftalerne er det nødvendigt, at de skriftliggøres i en handlingsplan.
    •    AKT inddrages.
    •    Evt. mulighed for støtte fra eksterne overvejes.
    •    Forældrene orienteres og inddrages.
    •    Ledelsen orienteres og inddrages.

    For hele klassen eller årgangen?
    Den eventuelle situation drøftes eventuelt i klassen med henblik på at bevidstgøre eleverne om deres rolle, herunder også det at være passiv, når mobning opleves.
    Der arbejdes for en antimobbekultur i klassen.

    For forældrene?
    Der skal være et godt samarbejde mellem forældre og skolens personale med en åben og direkte dialog. Forældre og skole er vant til at tale sammen, og man kender hinanden.
    Forældrene tager ansvar for deres børn og deres handlinger. Forældrene taler med deres børn og lærer dem, hvad god opførsel er. Forældrene bakker op omkring det pædagogiske personales beslutninger og tiltag.
    Når der er konstateret mobning, orienteres alle parters forældre. Der lægges en plan sammen med de involverede forældre. I den følgende tid er der løbende tæt kontakt mellem skole og forældre, så man har hinanden med i samarbejdet om at hjælpe barnet.

Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever?
Det er vigtigt at være åben og lydhør, overfor hvem eleven ønsker at være fortrolig med. Det kan være kontaktlæreren, en anden lærer tilknyttet eleven/klassen eller en pædagog, der er tilknyttet eleven/klassen. Forældrene inddrages til et samarbejdsforløb.

Hvem kan elever, forældre og ansatte henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

Elever:
•    Kontaktlæreren
•    Ethvert medlem af klasseteamet
•    Sundhedsplejersken
•    AKT-pædagog
•    Ledelsen

Forældre:
•    Kontaktlæreren
•    Ethvert medlem af klasseteamet
•    Sundhedsplejersken
•    Ledelsen
•    PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning)
•    SSP

Ansatte:
•    Alle kolleger
•    Nærmeste leder
•    Sundhedsplejersken
•    Psykolog
•    Talepædagog
•    PPR
•    SSP

LEDELSENS ROLLE
Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Elevernes trivsel er ledelsens ansvar.
Der arbejdes med struktureret vidensdeling og ”Skolernes trivselsdag”, fælles morgensamling, venskabsklasser, temauger med blandede elevgruppe samt trivselstimer.
Ledelsen skal være nærværende, synlig og til at få fat i.
I forhold til konflikter kan ledelsen agere indgribende.
Der skal følges op på TOPI-vurderinger og trivselsmålingens resultater i de enkelte klasseteam.
Der udarbejdes en antimobbestrategi samt en UPV.

Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?
Når den enkelte lærer/pædagog, klasseteamet eller leder vurderer det nødvendigt.

Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
Skolens personale efteruddannes i bl.a. fællesskabende didaktikker.
Der skabes rammer for vidensdeling.
Trivsels- og relations arbejde sættes jævnligt på dagsordenen.

Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole og SFO omkring elevernes sociale trivsel?
Skole og SFO er organiseret under fælles ledelse med en koordinator for SFO’en.
Vi samarbejder tæt om opgaven. Ledelsen er et eksemplarisk team.
Vi sikrer, at der arbejdes med trivsel og relationer i alle skolens team.
SFO’ens pædagoger er 2. voksne i skolens klasser og på den måde en del af et klasseteam.
Lærere og pædagoger bruger kollegial sparring og laver aktionslærings- og co-teachingsforløb.
Ledelsen er aktive tovholdere for den positive udvikling af skolens kultur.

Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?
SB følger og drøfter skolens trivselsmålinger.
SB arbejder for at alle forældre tager et medansvar for elevernes trivsel.
SB vejleder forældre i at aflevere problemer og bekymringer på rette sted.
SB vejleder forældre til at spille en aktiv rolle i skolens/børnenes hverdag.
SB fører tilsyn med antimobbestrategien.

Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet?
Antimobbestrategien lægges på Aula og på skolens hjemmeside. Ligeledes sikres, at alle personaler har kendskab til den.

OPFØLGNING
Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen?
Trivsel, herunder fokus på god adfærd, drillerier, konflikter og mobning er altid personalets fokus.
Der er trivselstimer for klassen og individuelle elevsamtaler samt skole-hjem-samarbejde. I disse samtaler indgår altid et fokus på elevens trivsel og sociale og personlige udvikling.
Ved den nationale trivselsmåling.

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategien evalueres løbende ved ledermøder og personalemøder.

Godkendt af fællesbestyrelsen ved Gelsted Børneunivers april 2025